Sct. Michael Gruppe – KFUM-Spejderne i Slagelse & Vemmelev

Zenzyg vinder Sværdkamp på hjemmebane

  I weekenden blev det legendariske spejderløb Sværdkamp afholdt i Slagelse, hvor årets tema var ‘Sværdkamp på ferie.’ I den anledning stillede to patruljer fra Sct. Michael gruppe op – begge som førstegangsdeltagende. Rasmus, Stine og Mathias stillede op som Zenzyg, mens Viktor, Gustav og Frida stillede op som Spoklan. Løbet tog udgangspunkt med fast base på en lejrplads ved Antvorskov skole. Herfra skulle patruljerne dyste i fem discipliner henover lørdag og søndag: dagløbet, natløbet, hemmelig opgave, O-løb og forhindringsbane. Til præmieoverrækkelsen skulle det vise sig at Zenzygs hemmelige opgave var god nok til at vinde disciplinen, og med top 10 placeringer i de øvrige discipliner var den også afgørende for en samlet sejr i OB (old boys) kategorien, og den samlede bedste pointsum! Viktor, Gustav og Frida fra Spoklan endte på en flot 13. Plads i konkurrence klassen! Se flere billeder fra weekenden herunder: