Bliv leder
Vær en del af et stærkt fællesskab hos os

De vigtigste personer for børnene
Lederne er de vigtigste personer for børnene og er helt afgørende for, at børnene får en god oplevelse.
Om du har erfaring som spejder eller ej er ikke vigtigt. En af de ting, der gør os rigtig stærk som gruppe, er alle de forskellige personligheder og kompetencer, der er hos KFUM-Spejderne.
Det er ikke kun børnene, der får noget ud af, at du er frivillig leder.
Som leder får du selv mange gode oplevelser, et tæt fællesskab, praktiske ledelseserfaringer og mulighed for en bred lederuddannelse.
Det viser sig i praksis at pynte på ethvert CV samtidig med, at det giver erfaringer, der kan udnyttes i erhvervslivet.
Bliv en bedre leder
KFUM-Spejderne tilbyder uddannelse til at blive en endnu bedre leder.
Det gælder både de bløde værdier omkring pædagogik og holdninger og de mere konkrete som aktiviteter til møder og lejre.
Uddannelserne bliver ofte tilbudt som webinar. Det er derfor nemt at tilgå og kræver ingen transport til og fra mødet. Derudover uploades de efterfølgende til vores Youtube-kanal, hvor man kan se eller gense dem. Find de tidligere afholdte webinarer her.
Alle udbudte aktiviteter og webinarer kan findes her.
Har du lyst til at blive leder hos os, så send en mail til vores gruppeleder:


Kurser for voksne
Hos KFUM-Spejderne uddanner vi vores egne ledere.
Ligesom på arbejdsmarkedet er kompetenceudvikling i fokus, og vi lægger stor vægt på at dygtiggøre og inspirere vores ledere til spejderarbejdet.
Korpsets kurser henvender sig til spejdere fra 13 år, og hos os kan man blive ved med at uddanne sig så længe, man har lyst!
Kurserne er ikke kun tænkt som en træningsplads – der er også fokus på at skabe venskaber og udvikle mennesker personligt.
Du kan læse mere om KFUM-spejdernes kurser herunder: